Weekend i Sydney

Fredag morgen var det meget tidlig op (kl 6:30), for at nå bussen til uni. Det eneste gode ved det var at jeg nåede at dette billed. Billedet er taget ud over vandet ved den strand vi bor på, tidlig fredag morgen.
Da vi kom ud til uni pissede det ned og vi kom selvfølgelig til at køre for langt, så jeg fik så våde sko at de har været våde hele weekenden. og ja jeg har kun et par sko med, for resten er sandaler.
Her i weekenden har vi været i byen både fredag og lørdag. Og jeg kan vist godt sige at der er ikke blevet sparet på pengene.. Jonas, Casper og jeg sad over vores 10$ steak og beklagede os over at vi havde brugt for mange penge. Tør ikke at skrive hvor mange!
Fredag var vi på en Club ( fest via skolen) så vi skulle ud og møde en masse nye mennesker, og det gjorde vi vist også, men der var ikke rigtig nogen der kan huske hvem det var vi fik snakket med. Jo, vi kom nok til at drikke lidt for meget, men det var en god aften. Altså det jeg kan huske :-)
Lørdagaften startede med en tur til Darling Harbour, et helt fantastisk sted. Det er Åen og lystbådehavnen i Århus gange 50. Der var så mange mennesker, en masse kæmpe skibe og så var der et liveband som spillede en masse godt musik. Efter at have fået et par øl på en hyggelig cafe gik turen videre til en Club for at mødes med nogle tyskere som vi mødte i vores international marketing klasse. Da den bar lukkede skulle vi selvfølgelig ikke hjem, selvom vi nok burde have taget en taxa. Det gjorde vi også, men det var til Kings Cross og ikke hjem. Kings Cross er så det modsatte af Darling Harbour, men der var gang i den og folk festede bare helt vildt.
Vi tog en taxa hjem kl 4, og vi kom til at køre med en taxachuf som for engang skyld ikke var ved at smide os ud, for at sidde og snakke på hjem.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home